Danskere lever mere og mere usundt. For lidt motion og for meget mad er blandt andet medvirkende til, at omkring halvdelen af alle danskere i dag er moderat eller svært overvægtige. Denne kendsgerning er selvfølgelig ikke rar, for overvægt kan have svære konsekvenser. De fleste overvægtige er dog klar over deres problem, og mange ønsker at gøre noget ved det. Dette kan dog være lettere sagt end gjort, hvorfor mange forbliver overvægtige. Der findes dog også nogle overvægtige, der er overvægtige af grunde, der ikke gør dem til usunde mennesker, ligesom der findes mennesker, der ikke er overvægtige, men som lever meget usundt. Derfor kan man sige, at vægten kun er en indikation på sundhed. Ved du, om du lever sundt nok? Herunder kan du læse mere om, hvad du kan gøre for at leve sundt – og måske finde ud af, om du allerede gør det i tilstrækkelig grad.

Brug BMI som ledetråd

Noget af det, der kan være med til at fortælle dig, om du lever sundt nok, er dit BMI. Dit BMI fortæller noget om din generelle sundhed målt ud fra din højde og din vægt. Ved at se på dit BMI kan du altså finde ud af, om du betegnes som undervægtig, normalvægtig eller overvægtig – og ud fra dette kan du se, om der på nogen måde skal handles på din sundhed. Du skal dog være opmærksom på, at der er mange ting, dit BMI ikke tager højde for. Du kan sagtens være sund og have et BMI, der er over det normale. BMI kan altså kun bruges som en indikator for, om du har brug for at handle eller ej.

Sæt fokus på kosten

Noget af det, der har betydning for din sundhed, er din kost. Man siger, at man bliver, hvad man spiser. I mange tilfælde er dette da også sandt, men det gælder ikke i alle tilfælde. Dog kan man sige, at man bliver usund, hvis man kun spiser usunde fødevarer, eller hvis man spiser for meget eller for lidt – ligesom det gælder omvendt. Hvis du gerne vil være sund, er det altså vigtigt, at du fokuserer på at spise sundt. Dette betyder ikke, at du ikke kan spise noget, der betegnes som usundt; det betyder bare, at du skal tænke over, hvad du spiser, ligesom du skal huske at spise fornuftigt. Hvis du er i tvivl om, om du spiser sundt nok, kan du her tage en test, der kan fortælle dig det.

Dyrk motion i din hverdag

Ligesom kosten er motion også en vigtig faktor for, om du lever sundt nok. Motion er nemlig vigtigt for vores generelle sundhed. Motion kan være med til at forebygge og behandle overvægt, men motion kan i høj grad også betragtes som noget, der skal til, for at vi kan betragte os selv som sunde. Motion er med til at holde kroppen i gang samt at holde musklerne spændstige. Motion behøver derfor ikke at være kedeligt, uoverskueligt og tidskrævende. Du kan sagtens inkorporere motion i din hverdag. Dette kan du blandt andet gøre ved at tage cyklen på arbejde, tage trapperne i stedet for elevatoren eller gå en tur hver dag. Selv de små ting kan være med til at holde dig sund.