4 ord, du bør kende til

Er du interesseret i fitness, velvære, helse og kroppen? Så er der en lang række begreber, du sikkert er stødt på, men som du ikke nødvendigvis er fuldkommen sikker på hvad betyder. Her kigger vi på fire begreber eller ord, som du bør kende til.

Omega 3 og alle de andre fedtsyrer

Din krop har brug for fedt. Den kan ganske enkelt ikke fungere uden fedstof, men der er forskel på fedtstoffer. Man snakker derfor typisk om sundt og usundt fedt. Dette henviser i virkeligheden til, om fedtstofferne er mættede eller umættede.

hvad er omega 3 og alle de andre? Omega 3 er en helt essentiel fedtsyre, som din krop har brug for. Dette stof hjælper blandt andet med at justere blodtrykket, og det findes i høj grad i fed fisk. Det er én af grundene til, at det er fornuftigt at spise fisk flere gange om ugen. Ellers kan du supplere din kost med fiskeolie, hvis du gerne vil have alle de gode fedtstoffer, men ikke spiser så meget fisk.

Osteopati og hvad du kan bruge det til

Hvad er osteopati? Det spørgsmål bliver ofte stillet, og derfor har vi her forsøgt at besvare det. Osteopati har kort og godt til formål at gendanne kroppens balance, således at du forbliver sund og rask. Osteopati kan således eksempelvis bruges til at behandle diverse smerter i kroppen.

Det gælder imidlertid med osteopati, at man ikke blot symptombehandler, som man gør med mange andre behandlingsformer. Derimod forsøger man at finde frem til kernen af problemet. Man diagnosticerer således, hvorefter man lægger en behandlingsplan, som har til formål at få kroppen tilbage i balance. Man behandler aldrig blot et enkelt problemområde, men ser derimod kroppen som en helhed.

Superfoods, som du bør indarbejde i din kost

Superfoods er fødevarer, som er særligt gode for dig og din krop. Det er dem, der indeholder særligt mange vitaminer, mineraler og andre gode sager. Det vil altså sige, at du med fordel kan indarbejde superfoods i din kost.

Eksempler på superfoods er blåbær, acai, mandler og oliven. Alle disse madvarer gør hver især noget rigtigt godt for din krop. Blåbær er særligt gode for øjnene, mandler indeholder masser af sundt fedt, og acaibær er gode for immunforsvaret. Oliven kan virke foryngende på kroppen og kan således hjælpe med til, at du holder dig ung og frisk i længere tid.

Mindfulness – hvad går det ud på?

Mindfulness er et begreb, der er blevet yderst udbredt især inden for de seneste år. Det har rødder i buddhismen, og det forveksles ofte med meditation. De to er dog langt fra det samme. Mindfulness har til formål at få dig til at være mere til stede i det liv, som du lever lige nu. Det kan således eksempelvis være et middel til at blive mere nærværende og fokuseret.

Når man arbejder med mindfullness, accepterer man alle de mange følelser, man indeholder. Man accepterer dem, men sender de dårlige tanker og følelser videre. Når du mediterer, forsøger du bevidst at fokusere al din opmærksomhed og energi på en særlig følelse eller tanke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*