Beskrivelse
Denne “sunde” snack er perfekt til januar “diæten”, når du har lyst til noget sødt efter træningen.
Der er mange forskellige måder at lave disse kugler, men det vigtigste er at få sødmen fra dadlerne frem for tilsat sukker.
De kan nemt laves efter morgenmaden en søndag morgen, hvorefter man kan smutte en tur i fitness centret eller løbe en tur i skoven.
Når man så har lyst til noget sødt om eftermiddagen, så har de sat sig nok i kølesskabet og er klar til at blive spist.
Ingredienser
Vejledning
Start med at blende saltede peanuts og saml dem i en skål – de må gerne være lidt grove.
Blend dadlerne, peanutbutteren, kokosolien og vaniljesukkeret til en “dej”.
Kom herefter de blendede peanuts i “dejen”.
Form kuglerne og sæt dem på køl, mens chokoladen smeltes (det kan være i mikroovn eller over vandbad).
Overtræk kuglerne med chokoladen og stil dem på køl.
Efter et par timer på køl er de klar til at kunne spises.
Gastrofun.dk
Opskriften kommer fra vores venner hos Gastrofun.dk.
Det er et medie og forum med fokus på nedenstående:
- Madtilberedningsmetoden sous vide. Kød og grønsager vakuumpakkes og tilberedes i et vandbad ved den ønskede kernetemperatur. Hvis man f.eks. vil lave en medium rear bøf, så tilbereder man den ved 55 grader og hele bøffen bliver perfekt.
- Kødmodningsprocessen dry aging. Det er også kendt som krogmodning/tørmodning af kød. Kødet bliver mere mørt og lækrere end kød der er vådmodnet, der er det kød man typisk køber i supermarkedet.
- Molekylær madlavning. Leg med kemi køkkenet. F.eks. ved at få olie til at blive til sne, frugtjuice til falske kaviar og skummende bisque.
- Bagning. Nemme tips til at få alle til at kunne lykkedes med f.eks. franskbrød og nemt brød.
- Desserter. Sjove og inspirerende anderledes desserter.