Guide til kinesiotape

Kommer du indimellem i fitnesscentre, sportscentre eller lignende, har du nok lagt mærke til den farvestrålende tape, som sportsudøvere indimellem er klistret ind i på bestemte dele af kroppen. Tapen kaldes for kinesiotape og er blevet yderst populært blandt sportsudøvere.

Hvad er kinesiotape?

Kinesiotape har de seneste år vundet stort indpas i sports- og fitnessverdenen. Mænd og kvinder med deres skulder, knæ eller albue tapet ind i den farvede tape er langt fra et sjældent syn i fitnesscentret eller træningslokalet. Tapen siges at have restitutionsfremmende samt præstationsfremmende egenskaber og bliver primært brugt til at behandle og forebygge sportsskader. Tapen adskiller sig fra almindeligt sportstape ved dens mønstrede vævning, der tillader huden at ånde samt ved dens store elasticitet.

kinesiotape guide

Hvordan virker kinesiotape?

Kinesiotape er blevet mere og mere anerkendt hos behandlere og anvendes til at behandle mange former for smerter og skader samt til at hjælpe trætte muskler med at restituere. Tapen påsættes af en professionel eller af dig selv eller en hjælper og kan blive siddende i flere dage, mens den trækker huden sammen i små bølger. Påsættes tapen mod muskelsmerter, skal huden strækkes før tapen sættes på, så tapen kommer til at ”rynke” huden. På den måde løftes huden, så blodomløbet fremmes. Skal der behandles mod ledsmerter, er det tapen, der skal strækkes over huden, så den på den måde støtter om de skadede led.


Er der beviste fordele?

Tapen benyttes især til at afhjælpe muskelspændinger og muskeltræthed, stimulere cirkulation i blodsystemet og lymfesystemet, undertrykke smerter samt til at genoprette skadede led. Kinesiotapen virker som sagt således, at den løfter huden fra de skadede områder, så der bliver bedre plads til blodomløb. Der er videnskabeligt bevist, at øget blodcirkulation hjælper mod smerter, spændte muskler og skader. Det skyldes, at der tilføres en øget mængde af ilt og næringsstoffer, der hjælper helingen og restitution på vej. Kritikere af kinesiotape mener, at der i de fleste tilfælde er tale om placeboeffekt, hvor patienten blot mærker en forbedring, fordi han/ hun tror på effekten. Der er manglende videnskabelig evidens for effekten, men ikke desto mindre oplever mange brugere af tapen store fordele og forbedringer.


Hvordan kan det forbedre din performance?

Endnu engang er det den øgede blodcirkulation, der er i fokus. Har du en skade, ømme eller spændte muskler og skal du præstere, fx til en konkurrence, stævne eller lignende, kan kinesiotape være din bedste ven. Ved at påsætte tapen på de udsatte områder øger du blodcirkulationen i området, hvilket kan være effektivt i form af en hurtigere heling og restitution, så du hurtigt igen kan udnytte dine muskler og led bedst muligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*