Du skal gøre det så behageligt at træne som muligt, så det ikke bliver en plage at få dyrket den motion, du gerne vil. Derfor betyder det meget, hvilket outfit du har på, når du skal ud at løbe, i fitnesscenteret eller hen at dyrke yoga med hele holdet.

Både fodtøj og tøj er en vigtig del at træningen. Fodtøjet skal passe perfekt, og det skal helst være tilpas fleksibelt. Så kan det give sig ved dine bevægelser, så du ikke får vabler og sår. Tøjet skal også være behageligt at have på. Og det gælder alt tøjet – fra yderst til inderst.

Hvad er behageligt tøj?

Der er tre ting, du især skal være opmærksom på, når du anskaffer dig tøj til at træne i, næsten uanset hvilken form for træning du dyrker.

  • Tøjet skal have den rette størrelse
  • Materialet skal være svedtransporterende
  • Du skal føle dig godt tilpas i dit tøj

Vælg den rigtige størrelse

Det giver vel sig selv, at du skal vælge tøj i din størrelse.

Dog må det hellere være for stort end for småt, for der er ikke noget der hæmmer dine bevægelser mere end tøj, der strammer. Det gælder selvfølgelig dit træningstøj, men i høj grad også dit undertøj.

Anskaf dig undertøj, med en god pasform. Lad være med at købe det i supermarkedet. Køb det i stedet for i en butik, der har specialiseret sig i undertøj. Som f.eks. Hunkemöller, der har både fysiske butikker i hele landet – ja, hele Europa – og som også sælger online.

Her kan du få træningstøj – også undertøj, som f.eks. en praktisk og komfortabel sports-bh – i både store og små størrelser. Og faktisk også badedragter, hvis det er svømning, du dyrker.

Gå efter svedabsorberende tøj

Næsten uanset hvilken form for træning, du udfører, er det vigtig, at det tøj du har på, kan bortlede sved.

For de fleste former for træning får dig til at svede. Og hvis tøjet bliver gennemblødt, bliver du hurtigt våd og dermed kold, hvilket ikke er særligt behageligt, men det kan også gøre dig syg.

Velvære giver selvværd

Vælg noget tøj, du kan lide og føler dig supersmart i. Det er vigtigt at se godt ud og føle dig godt tilpas – også når du træner.

Det giver dig selvværd og får dig til at yde dit bedste. Og du kan sagtens finde træningstøj, der både er praktisk, behageligt og superflot.