Med en fysioterapeut tilknyttet din arbejdsplads er det nemmere for dig at få gjort noget ved dine skavanker. Det er derfor helt sikkert noget, som du bør arbejde for. Imellem tiden er det dog stadig vigtigt, at du sørger for at komme til fysioterapeut, når du har brug for det.

Kost og motion er selvfølgelig to vigtige faktorer for at være sund, men de er langt fra de eneste. For eksempel spiller dine arbejdsstillinger også en vigtig rolle for, at du bliver ved med at være sund. Står eller sidder du i en forkert stilling hver dag, kan det skabe skader på din krop. Skader, der i værste fald kan ende med at blive permanente, hvis du ikke sørger for at få gjort noget ved dem.

Men det kan være svært for dig at finde tid til at tage til fysioterapeuten, når du også har en travl hverdag med mange andre gøremål, der skal passes. Har I endnu ikke en fysioterapeut tilknyttet arbejdspladsen, bør du derfor arbejde for, at I får det.

Fysioterapi hjælper både medarbejdere og chefer

Det er virkelig et personalegode, der kommer både chefer og medarbejdere til gode, når der er en fysioterapeut tilknyttet virksomheden. Både chefer og medarbejdere kan gå til fysioterapeuten og få massage eller hjælp til forskellige skader. Når du bare skal flexe ud i en halv time, vil det være langt nemmere for dig at komme af sted, end hvis du også skal afsætte tid til transport også og måske er nødt til at hente ungerne senere.

Udover at både chefer og medarbejdere har glæde af fysioterapeuten, vil ledelsen muligvis også kunne se tiltaget på bundlinjen. Medarbejdere, der ikke får behandlet deres skader, kan ende med at få det så dårligt, at de bliver sygemeldte. Det er i hvert fald noget, der kan ses på bundlinjen.

Fysioterapeuten kan også tage en runde i huset og rette på arbejdsstillinger og kontorstole, så alle kommer til at sidde ordentligt. Din krop skal holde i lang tid, og det er derfor vigtigt, at du kun byder den det bedste. Der findes mange fysioterapeuter, der tilbyder at tage ud på arbejdspladser. En af dem er for eksempel denne fysioterapeut i Aarhus.

Lad være med at vente med at tage til fysioterapeut

Mens du venter på, at muligheden for at komme til fysioterapeut på dit arbejde bliver en realitet, skal du selvfølgelig ikke forsømme dit helbred. Du skal stadig sørge for at komme til fysioterapeuten, når du kan mærke, at du har brug for det. Også selvom det betyder, at du er nødt til at gå tidligere fra arbejde.

Du skal kunne bruge din krop resten af livet, og det er dumt at få en skade, som du ikke får tilset på grund af dit arbejde. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at gøre noget ved det. Der er heldigvis mange fysioterapeuter, der gerne vil hjælpe dig, og hvor ventelisten ikke er særlig lang.