Der skal være plads til sjov også!
Når jeg sætter mig et mål er det altid “alt eller intet”. Derfor har jeg, pga. CPH marathon i maj, holdt mine byture og alkoholindtagelse på et minimum. Men nu er løbet overstået, og jeg elsker at være tilbage og kunne gøre hvad jeg har lyst til. Det resulterede i en intet mindre end fantastisk bytur med min bedste veninde i fredags. Vi fik drukket en masse drink og danset til den lyse morgen – en perfekt aften i mine øjne.
Jeg er af den opfattelse, at mange tror at, bare fordi man lever den sunde livsstil, så er man nødt til at give op på alt det sjove. Mit mål gennem hele min rejse, har altid været, at jeg skal holde fast i stadig at leve livet og være ung. Igennem mit vægttab har jeg stadig spist slik og været i byen – så det kan sagtens lade sig gøre, at leve sundt uden at give op på alt det usunde!
Det hele skal selvfølgelig være med måde. Men hvis du tænker over hvad du indtager 6 ud og 7 dage, så er der altså plads til en cheatday (en dag hvor du tillader dig at spise og drikke lidt mere usundt)
Okay, jeg må indrømme at selv på en bytur tænker jeg over hvad jeg indtager. Derfor har jeg også lidt tips til at gøre den lidt sundere 😀
- Drik vodka blandet med light sodavand eller Fun One saft
- Hold dig fra cider og vin
- Drop macD på vej hjem – hav i stedet noget lækker mad/rester stående i køleskabet, som er klar til når du kommer hjem (mad er det bedste efter en bytur, hihi)
En bytur er en synd og ja, den er dyr i kalorieregnskabet. Men det der gør en bytur virkelig usund, er maden du indtager dagen efter. Som oftest bliver der spist slik og junkfood i lange baner, for man har jo syndet, så kuren er allerede gået tabt!?
Som billeder fortæller er det den værste løgn man kan fortælle sig selv. Hold dig selv i ørerne, og spis sundt dagen efter, så er det slet ikke en så stor synd igen.
Jeg vågnede lørdagmorgen med meget slemme tømmermænd, og havde ligesom de fleste kender det, virkelig lyst til pommes fritter og søde sager. Jeg elsker rodfrugt fritter (man kan købe dem færdiglavet, som bare skal varmes i ovnen), og besluttede mig for at lave dem i stedet, da jeg faktisk synes de er meget bedre end normale pommes fritter. Derudover fandt jeg noget lækkert svinekød i fryseren samt lidt bønner og ærter, og fik en super lækker og sund aftensmad ud af det. Lige hvad jeg havde lyst til! Som en aftensnack tog jeg en questbar, mums siger jeg bare!
Håber i har haft en lige så god weekend som mig! I må have det skønt 😀
Josefine