De fleste af os besidder en vis viden inden for fitness og mad. Det er dog langt fra os alle, der ved lige meget om emnerne, til at vi kan vejlede og hjælpe andre med god samvittighed. Netop derfor har vi valgt at udarbejde dette blogindlæg, hvor vi kommer ind på, hvilke forudsætninger man skal have for at kunne hjælpe andre med deres kost og træning. Det er selvfølgelig blot vores meninger, og du kan derfor sagtens være uenig i nogle af tingene.
Du skal gerne have en relevant uddannelse i rygsækken
Det er korrekt, at man kan tilegne sig rigtig meget viden om fitness og mad via blogindlæg, videoer og andet materiale. Dette er dog ikke nødvendigvis nok, hvis ambitionen er at kunne agere personlig træner, fitnessinstruktør eller noget lignende. Vi vil i hvert fald anbefale, at man tager en relevant uddannelse, hvor man lærer alt, hvad man skal vide om kroppen, muskelopbygning, fedtforbrænding og meget mere.
Efterhånden findes der rigtig mange velrenommerede uddannelser, men især to er værd at fremhæve; en personlig træner uddannelse og en fitnessinstruktør uddannelse. Det er to uddannelser, der vil ruste dig godt til fremtiden karrieremæssigt. Om du skal jagte drømmen om at blive personlig træner eller fitnessinstruktør er helt op til dig.
Du skal virkelig brænde for det
Uanset om vi taler jobs som skolelærer, bogholder, fodboldspiller eller noget helt fjerde, så er det alfa og omega, at man brænder for sit erhverv.
Det er især vigtigt, at du brænder for dit erhverv, hvis du vælger at indtage rollen som eksempelvis personlig træner eller fitnessinstruktør. Ellers får du svært ved at overbevise dine klienter om, at du rent faktisk går op i, at de klarer sig bedst muligt. Passion smitter, men det gør manglende passion desværre også. Overvej derfor grundigt, om du virkelig vil det.
Du skal gerne have nogle års erfaring
Man kan skabe nogle rigtig gode forudsætninger ved at tage en relevant uddannelse og evt. supplere med nogle relevante kurser. Dog vil det også være en fordel, hvis du har nogle års erfaring.
Det kan f.eks. være, at du selv har dyrket styrketræning, crossfit eller yoga i en årrække og har været glad for det. Det er klart noget, der tæller op, når du skal på jobjagt. Husk derfor at fortælle en evt. kommende arbejdsgiver om din træningserfaring. De skal jo gerne vide, at de har at gøre med en kandidat, der selv har dyrket – og dyrker – rigtig meget fitness.