Når man skal stille en god hjemmetræning på benene, gælder det om at være kreativ. Det kan dog være svært, hvis ikke man har så mange redskaber at gøre godt med, og derfor kan det være en god ide at investere i bare de basale redskaber, hvis man vil effektivisere sin hjemmetræning en smule. 

Det har ej heller været mere relevant end nu, hvor fitnesscentret er lukket, og man derfor ikke kan få trænet udover hjemmetræning eller lange løbeturer. Derfor giver vi dig de i denne artikel de mest essentielle redskaber du skal bruge, hvis du vil gøre lidt mere ud af din hjemmetræning. 

Kettlebells kan bruges til utrolig meget

En kettlebel er måske det bedste redskab, som man kan træne næsten alle muskler i kroppen med. Med kettlebells kan du effektiviserer enhver træning, og hvad end du vil træne ben eller skulder, så kan man bruge en kettlebel. 
Kettlebells er specielt gode til at træne coren, og du kan derfor nemt bikse en fuld-krops træning sammen, hvis blot du har en måtte og et par kettlebel. 
Kettlebells er anderledes fra dumbbells, fordi det netop kræver lidt mere stabilitet i både hænderne og coren for at udføre en øvelse med en kettlebel. 

Et sæt håndvægte med justerbare kilo kan løfte din træningskvalitet

Nu nævnte vi at en kettlebell var lidt mere core-centreret, men det gør ikke de klassiske håndvægte overflødige. De er nemlig rigtig gode, når man skal lave isolerede øvelser, og så kan man få håndvægte hvor man selv kan styre kiloene, og dermed ikke behøver en række af forskellige vægte ligesom nede i centeret. 

Det er altså ligeledes muligt at få en god træning ind med et par dumbbells, og dem kan du i realiteten bruge på lig fod med kettlebells. 

En yogamåtte kan gøre træning en smule mere komfortabel 

Hvis du skal træne derhjemme, får du med sikkerhed også brug for en yogamåtte – også selvom at du ingen intentioner om at dyrke yoga har. 
En yogamåtte gør det altså bare mere behageligt at lave hjemmetræning, hvad end du laver maveøvelser eller skal lave en masse lunges. Det giver dig et stabil og relativt blødt underlag, således du kun skal fokusere på at udføre træningen, og ikke om du skrider eller om dine knæ gør ondt fordi gulvet er hårdt. 
En yogamåtte koster ikke mange penge, og den rulles nemt sammen og gemmes væk i et skab efter brug, hvorfor det måske er et af de bedste redskaber du kan erhverve dig til din hjemmetræning.