Hormonel balance er noget af det vigtigste for vores mentale og fysiske velvære. Ubalance kan nemlig medføre symptomer som f.eks. træthed, manglende mentalt overskud, tør hud, søvnproblemer og overvægt. Og det bliver lynhurtigt til den velkendte onde spiral. Heldigvis er der hjælp at hente. For det er noget, du selv kan gøre noget ved. Læs mere om, hvordan du igen får dine hormoner i balance.

Der er ikke noget, der kan dræne en kvinde som hormonel ubalance. Kvinders kroppe er gennem det meste af livet udsat for hormonelle udsving, både før, under og efter den fødedygtige alder. Men der er én fase i livet, der byder på særligt mange hormonforandringer, og som mange kvinder frygter. Nemlig overgangsalderen. 

Men selvom overgangsalderen er synonym med mange ubehagelige, usexede og ubarmhjertige symptomer, så er det ikke ensbetydende med, at det behøver være sådan for altid. Det er nemlig muligt at få dine hormoner i balance igen. 

Hormoner i ubalance hos kvinder i overgangsalderen

Omkring 35-årsalderen begynder kvinders krop at forandre sig hormonelt. Det skyldes, at det er fra omkring dette tidspunkt, overgangsalderens tidligste fase begynder. Overgangsalderen varer fra omkring 35-60 år. Derfor er det også først efter, du fylder 35, at du tilbydes ekstra scanninger ved lægen. Det er nemlig vigtigt at holde øje med kroppen, når den undergår så drastiske forandringer.

Overgangsalderen er blevet et tabu og er ikke noget, mange kvinder snakker om. Men sådan bør det ikke være. Alle kvinder kommer nemlig i overgangsalderen, og oplever hormonel ubalance. Ved at tale om det, kan vi bedre hjælpe hinanden på vej til et liv med hormoner i balance.

Symptomer på manglende hormonel balance

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er gået ind i din overgangsalder, så er der en række symptomer, du kan se efter og være opmærksom på. Symptomerne inddeles i fem kategorier: Tørhed, temperaturudsving, tunghed, tristhed og træthed. Manglende hormonel balance kan vise sig ved:

  • Tørre slimhimder
  • Tør hud
  • Cellulitis
  • Eksem
  • Rygsmerter
  • Hedeture
  • Vægtøgning
  • Besvær ved vægttab
  • Væskeophobninger
  • Irritabilitet
  • Angst
  • Humørsvingninger
  • Søvnproblemer
  • Hovedpine
  • Hukommelsesbesvær

Disse symptomer kan skyldes hormonel ubalance, og du kan næsten forestille dig, hvordan livskvaliteten kan blive forringet, hvis mange af disse ting indfinder sig samtidig. 

Det kan nemt skabe en livskrise med både depression og måske ligefrem opløsning af parforholdet.

Tag livet tilbage

Nogle kvinder oplever symptomerne mere kraftfuldt end andre. Det betyder dog ikke, at de ikke kan være invaliderende for dem, som kun er mildt berørt. Derfor bør du tage dit liv tilbage og få dine hormoner i balance igen.

Ved hjælp af de rette næringsstoffer, fedtstoffer og den rette kost, kan du hjælpe dig selv godt på vej. Det er f.eks. ved hjælp af FRESH-metoden, der står for:

  • Food
  • Recreation
  • Exercise
  • Self-care
  • Happiness 

Særligt vores kost har stor indflydelse på vores hormonsystem. Derfor er det vigtigt at spise sundt og varieret. Charlotte Bech, som er uddannet læge ved Københavns Universitet, tilbyder et særligt forløb, der hedder ”Hormoner i Balance”. Her er fokus på at opnå hormonel balance og et godt liv.

Så er du plaget af overgangsalderen, var det måske noget for dig!