Hvis du gerne vil leve sundt og holde dig i god form, så nytter det ikke noget, at du kun fokuserer på at bruge al din tid nede i træningscenteret. En sund livsstil skabes nemlig først og fremmest i køkkenet, og du vil først kunne se resultater af din hårde træning, når du har styr på kosten. Det er slet ikke fordi, at du behøver at være fanatisk omkring din kost. Du skal egentlig bare sørge for at have nogle sunde og fornuftige madvaner, hvor du lærer at mærke efter, hvornår du er mæt og sulten. Her i artiklen vil vi derfor komme med tre tips til, hvordan du kan opnå sundere madvaner.
Spis varieret
Din krop har brug for varieret kost, selvom du højst sandsynligt har hørt fra flere sundhedseksperter og diverse slankekure, at du kun må spise protein, eller at du skal undgå kulhydrater. Men sandheden er, at en sund livsstil egentlig bare handler om at spise varieret, og du må selvfølgelig også gerne indtage sukker bare i moderate mængder. En god måde at holde sin søde tand i skak, så du ikke spiser kage hver dag, er ved at lave sundere alternativer af søde sager. Der findes eksempelvis gode opskrifter på hjemmelavede mælkesnitter uden tilsat sukker, som du nemt kan lave, så du har sunde lækkerier liggende klar, når sukkertrangen melder dig. At spise varieret er også Fødevarestyrelsens første kostråd, så det er altså vigtigt, at du sørger for både at spise fedt, kulhydrater og protein i form af grøntsager, kornprodukter, fisk mm.
Spis i moderate mængder
Der har længe været meget fokus på, hvad vi spiser frem for, hvor meget vi egentlig spiser. Sunde madvaner handler nemlig mest af alt om, at du ikke spiser mere, end hvad din krop har brug for. Der er i princippet ikke noget mad, der er udelukkende sundt eller usundt, men alt mad kan være usundt, hvis man spiser for meget af det. Du skal derfor lære at mærke efter, hvornår du er mæt og lære at kende forskel på, om du rent faktisk er sulten, eller om du bare keder dig. Hvis vi alle lærer at spise intuitivt og efter behov, vil det også resultere i et generelt lavere overforbrug af mad, som på sigt også vil gavne klimaet, fordi der vil produceres mindre mad.
Spis mellemmåltider
Det sidste råd vi giver med på vejen er, at du skal huske at spise imellem dagens tre hovedmåltider. Det gør nemlig, at din energi og dit blodsukker aldrig når helt i bund, for når energiniveauet er i bund, får du lyst til søde sager. Det er derfor en god idé at spise mange sunde mellemmåltider i løbet af dagen, og det kan sagtens bare være en lille snack i form af et par gulerødder, et æble eller en håndfuld mandler. På den måde undgår du, at sukkertrangen kommer snigende, da du vil mærke, at din krop ikke higer efter det på samme måde som, hvis du eksempelvis springer et måltid eller et mellemmåltid over.