Svinemørbradspyd
4 personer. Ca. 190 kcal per person.
Mørbrad er en muskel der sidder på indersiden af et dyr – her svinet. Det er ikke en muskel, der bliver brugt meget og derfor er den sådan en lækker spise. En af Danmarks mest populære retter er faktisk baseret på mørbrad – nemlig mørbradgryde. Du kan finde forskellige opskrifter på mørbradgryde her hos hurtigmums. Nu skal det ikke længere handle om mørbradgryde, så vi vender tilbage til svinemørbradsspyd.
Tilbage på sporet:
Ingredienser til svinemørbradspyd:
- En afpudset svinemørbrad ca. 400-500 g
Krydderpasta;
- 1 spsk. Olivenolie
- 3 fed presset hvidløg
- ½ spsk. Salt
- ½ spsk. Peber
- ½ tsk. Cayennepeber
Skær mørbraden i tern.
Lav krydderpasta af olivenolie, hvidløg, salt, peber og cayennepeber. Rør alle ingredienserne i en skål. Kom kødternene op i krydderpastaen og vend det.
Gør 6-8 grillspyd klar, hvis det er træspyd, skal de ligge i blød i koldt vand i ca. 5 min. inden brug.
Kom kødet på grillspyd og læg dem i et ildfast fad.
Kom kødet i ovnen ved 200 grader i 20-25 min eller til de har fået en gylden stegeskorpe.
Server med en lækker salat og grove fritter.