BMI er en forkortelse af Body Mass Index, som er betegnelsen for et tal, der bliver udregnet på baggrund af din højde og vægt. BMI-tallet indikerer, om du er undervægtig, normalvægtig eller overvægtig ud fra sammenhængen mellem din højde og vægt. Dermed kan du med BMI blive klogere på, om din krop er tilstrækkeligt sund, hvilket du dermed kan få hjælp af for eksempel en læge til at få gjort noget ved, hvis det ikke er tilfældet.
På nettet er det muligt at finde en BMI-beregner, som kan give dig et praj, om din krop har det godt. Disse BMI-beregnere er ganske simple at benytte, da det eneste, de kræver, er, at du vejer dig og finder ud af præcis, hvor høj du er. Herefter skal disse oplysninger indtastes i hver sit felt. Dermed får du fastlagt, hvilken kategori du tilhører.
BMI-skemaer
Når du har indtastet din vægt og højde og fået beregnet dit BMI, er der et skema, som du kan bruge til at fastlægge og få flere informationer, om den kategori du tilhører. kategorierne er:
- Under 18,5
- Mellem 18,5 til 25
- Mellem 25-30
- Over 30
Med BMI-tallet er det også muligt at finde ud af, hvor meget du kan veje og ikke veje for, at du bevæger dig imellem ovenstående kategorier.
Hvis du har en BMI på under 18,5, er du højst sandsynligt undervægtig. Har du derimod en BMI under 16, så er du ifølge WHO alvorligt undervægtig. Mellem 18,5 og 25 har du et normalt BMI, og din vægt udgør dermed ingen sundhedsrisiko for dig. Med en BMI på mellem 25 og 30 er du kategoriseret som overvægtig, og med en BMI over 30 er du under betegnelsen for svært overvægtig.
Det er vigtigt at bide mærke i, at BMI ikke skelner mellem muskel- og fedtmasse, hvilket også gør sig gældende for folk, der for eksempel er kraftigt bygget.