Glutenfri pizza! Med sprød bund og rig mulighed for at toppe med det du bedst kan lide!
Bund:

4 æg
4 dl mandelmel
1,5 dl kokosmel
2 spsk kokosolie
1 tsk bagepulver
1 spsk fiber husk
1 knivspids salt

Alle ingredienserne røres sammen og “dejen” bredes ud på en bageplade med bagepapir. Giv bunden ca. 10 min. i ovnen ved 175 grader. Tag ud og top med det du vil have på (kødsovs, skinketern, kyllingetern, pølse fra LOW, champignoner, peberfrugt, ananas osv.). Jeg har her brugt 1 lille dåse tomatpuré, parmaskinke, lidt hakket fed hvidløg og 4-5 spsk. hytteost. Giv herefter pizzaen 15 min. i ovnen ved 175 grader, til osten er smeltet/gylden og bunden har fået god mørk gylden farve. Jeg toppede pizzaen med lidt frisk spinat, men man kan også bruge fx ruccola!

Blomkålspizza – Alternativet

Du kan også gå en helt anden vej og droppe alt hvad der hedder mel og erstatte det med blomkålsris. Så får du en blomkålspizza. Det er et super lækkert alternativ, men det er vigtigt at du husker pofiber, hvilket skulle suge væsken fra blomkålspizaens bund. Det kan du læse meget mere om her hos HurtigMums, hvor du kan finde opskriften på blomkålspizza.