Kroppen er sådan indrettet, at man ved stress kan opleve vægtøgning, og hvorfor så det?
Først er det vigtigt at få en forståelse for, hvordan stress indvirker på kroppen.
Vores hjerne er, når vi snakker om stress, ikke meget anderledes indrettet end stenaldermenneskets hjerne. Vi har et center i hjernen, der ved stresspåvirkning reagerer hurtigt og effektivt. Vi har en såkaldt ”Kæmp eller Flygt”-reaktion.
Denne reaktion kan have mange årsager. I stenalderen var det ofte fysiske farer der skabte stressreaktionerne, som fx. angreb fra vilde dyr.
I vores tid kan stressårsager være mange. Det kan være udefrakommende som fx: arbejde, privatlivet, ”smitte” fra andre stressede, men det kommer ofte også fra vores egne tanker.
Stress kan grovt inddeles i:
- Akut stress: Der er det vi oplever, når vi er i akut fare. For eksempel, når vi er ved at falde, bliver forskrækkede eller lignende. Den akutte stress er god på den måde at den:
o Øger pulsen (Øget muskelarbejde)
o Øger blodtrykket (Mere blod ud i kroppen)
o Frigivelse af fedt fra fedtdepoterne (Der frigives energi til at flygte eller kæmpe)
o Frigivelse af sukker (glukogen) fra leveren (Der frigives hurtig energi til at kæmpe eller flygte)
o Blodet bliver lidt tykkere, så det hurtigt kan stoppe igen, hvis man ”bliver såret”
o Blodkar i muskler (fx arme og ben) udvides, så man kan kæmpe eller flygte
o Blodkar omkring blandt andet tarmsystemet afklemmes (Fordøjelsen har lav prioritering i en stress-situation)
- Kronisk stress: Kan også kaldes langvarig stress. Hvis man over længere tid – uger, måneder, år – oplever akut stress, kan det gå hen og blive til kronisk stress. Dermed ikke sagt, at det betyder, at man aldrig kan komme af med stress igen. Det kræver dog ofte hjælp, at komme ud af stress igen.
Disse forandringer sker ved hjælp af stresshormonerne, hvor de to vigtigste er Adrenalin og Kortisol.
Især Kortisol har en stor betydning for stress og vægtproblemer.
Kortisol pumper, som skrevet, en masse fedt og sukker ud i blodet, og forsyner hjerne og muskler med energi, hvilket gør os i stand til at yde en ekstraordinær indsats i et stresset situation. Det er rigtig godt i en akut situation, men på lang sigt har det en skadende virkning på vores helbred.
I vores liv i dag har vi jo ikke på samme måde brug for at ”kæmpe eller flygte”, som de skulle i stenalderen, og derfor får vi ikke forbrændt vores stresshormoner, og dette kan gøre at man oplever stress-signaler.
Stress-signalerne kan være meget forskellige fra person til person.
Ved akut stress ses ofte: midlertidig hjertebanken, midlertidig rysten, tics, kortvarige muskelspændinger, tissetrang, ”sommerfugle” i maven.
Det kunne være hvis man bliver forskrækket, har lidt travlt, eksamen eller lignende.
Ved lidt længerevarende stress kunne signalerne være: Træthed, dårlig søvn, uro i kroppen, irritabel, indadvendt, grådlabil.
Her er det vigtigt at stoppe op og lytte til din krop. Det er din krop der siger ”pas på mig”.
Hvis man oplever stress-signaler i form af: glemsomhed, aggressivitet, forværring af sygdom, øget forbrug af stimulanser (kaffe, cola, alkohol osv.), blødningsforstyrrelser, MAVE- OG FORDØJELSESPROBLEMER…. så er det vigtigt at søge hjælp. I første omgang hos egen læge for at udelukke, at det er en fysisk sygdom der er til grund for disse signaler.
Yderste konsekvens kan blive udbrændthed og der er endda registreret stressrelaterede dødsfald.
Hvis vi så kigger på stress og vægt, hvorfor er det så at man kan tage på i vægt, når man er stresset?
På kort sigt, vil stress ofte gøre at man ikke har så meget appetit, men på længere sigt vil det ofte påvirke appetitten den anden vej.
Kortisol øger nemlig sultfølelsen, og kan dermed øge din motivation for at spise. Flere undersøgelser viser, at især en voldsom trang til sukker og fedt ses. Denne type mad giver ofte en følelse af ro og dermed dæmpes stress-signalerne. Man kan måske kalde det, at man ”trøstespiser.”
Når man får vægtøgning ved stress, ser man ofte at det er på maven fedtet sætter sig, hvilket er meget usundt.
Hvad kan man så gøre?
Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at man ved langvarig og alvorlig stress skal søge professionel hjælp. I første omgang snakke med sin læge.
Ellers vil følgende være gode metoder til at få sit stressniveau ned:
- Få sovet godt og nok – mindst 8 timer dagligt (Der vil komme noget om søvn og vægt i et andet blogindlæg J)
- Motion – cirka ½ time dagligt. (Her er der tale om moderat motion – fx. en gåtur eller cykeltur – hvis man er meget stresset skal man ikke dyrke hård motion, da det kan øge ens stresshormoner, og dermed en forværring af ens situation)
- Mental afslapning – hold pauser – Lær for eksempel at meditere. (Der findes flere gode CD’er og lignende, hvor der er fokus på personer med stress – Der kommer senere blogindlæg omkring mindfulness og vægt J)
- Spis sundt og drik vand – få nok væske – Pas på de hurtige kulhydrater (fx. Slik, kage og hvidt brød)
- Syng, dans og grin – Gør noget godt for dig selv hver dag. Det frigiver hormoner der er med til at reducere stresshormonerne.
- Søg intimitet og velvære. Hold i hånd, giv et kram, få en fodmassage eller lignende. Kropskontakt er med til at reducere dit stressniveau.
- Tag en ugentlig fridag- En dag, hvor du ikke har nogen forpligtelser. En dag hvor du slapper af – selv, med familien, med vennerne. Find ud af hvad der afstesser dig mest.
/Pernille
www.mindandqi.dk