En oksekødslasagne uden pasta – rig på proteiner
Denne lasagne er ubetinget en af mine livretter. Pastapladerne er skiftet ud med auberginer, og så er den fyldt med en masse lækre grøntsager. Det der gør den endnu bedre er, at det er helt op til en selv, hvad man har lyst til at fylde i den – kun fantasien sætter grænser. Her får i min udgave af den:
- I skal bruge:
1 pakke hakket oksekød (lavest fedtprocent)
3 auberginer
1 løg
3 fed hvidløg
250g Cheasy hytteost
100g philadelphia light flødeost
1 dåse hakket tomat
250g champignon
Majs
Gulerødder
Salt, peber og krydderier
evt. 150g revet cheasy ost
- Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 180-200 grader
Kødet svitses i lidt olie
Hakket løg tilsættes
Krydderierne tilsættes – derefter den hakket tomat, hytteost og flødeosten.
Det bringes i kog og champignonerne, majs og gulerødder i tern tilsættes
Smages herefter til med salt, peber og krydderi
Lægges i lag i et ildfastfad – start med kødsovs – derefter auberginer – (hvis man bruger ost ligges halvdelen på nu) – kødsovs – auberginer og slut af med kødsovs
Den bages i ca. 30 min (de sidste 5-10min drysses resten af den revne ost på)
Lad den køle i 10 min, og så er den ellers klar til servering. Kan evt. serveres med en lækker salat eller noget lækkert groft brød 😀
Man skal måske være lidt OBS på, at fordi der ikke er lasagneplader til at holde de n oppe, falder den lidt sammen når man skærer den ud i stykker.