I dag foregår rigtigt mange job foran en computer, og herudover er der også mange mennesker, som fortsætter skærmarbejdet i deres fritid. Vi fortæller her om, hvordan du kan holde kroppen i form, når du tilbringer meget af din tid online.

De fleste danskere har i dag et arbejde, som i et eller andet omfang kræver, at man tilbringer tid foran skærmen. For nogle mennesker er det mange timer, hvor man måske ikke husker på at skifte arbejdsstilling eller at gå en tur en gang imellem. Herudover tilbringer vi efterhånden også meget tid foran skærmene i vores fritid. Vi streamer tv-serier på Netflix, ordner vores bankforretninger eller hygger os med underholdning i form af online spil som for eksempel PC-spil eller online casino-spil som Unibet poker. Her kan man hurtigt bruge meget tid på sofaen med at spille for sjov eller for rigtige penge, og lige pludselig er meget af vores dag gået med at sidde stille. Derfor er det vigtigt, at vi husker på, at vi også skal få rørt os i løbet af dagen.

Brug de midler du har ved hånden

En af de nemmeste måder at holde sig i form på, når man sidder på jobbet, er simpelthen ved at bruge de digitale medier, du har til rådighed. Det vil altså sige dit internet og din smartphone. På internettet kan du finde et hav af øvelser som varer alt fra få minutter til en time. Når du deler din træning op i små bidder, bliver det pludselig også meget mere overskueligt og nemt at få tid til at træne i en travl hverdag. Hvis du gerne vil have et overblik over, hvor meget du får rørt dig, og hvad du har foretaget dig, kan du også downloade en af de mange apps, som netop reklamerer med, at det kun tager få minutter at træne med dem. Et eksempel er 7 MWC som er en app, der indeholder en lang række øvelser, som man kan lave uden hjælpemidler. Man kan også tilføje ekstra øvelser i en betalingsversion, hvis man trænger til det, og app’en indeholder både en aktivitetskalender, en resultatoversigt og mulighed for at låse op for resultatoversigter, når man træner længere og oftere.

Lav øvelserne mens du sidder ned

En anden måde, som du kan komme nemt til træningen, er simpelthen ved at lave øvelserne, når du sidder foran computeren. Du kan for eksempel lave en øvelse, hvor du skiftevis rejser dig op og sætter dig ned. Og hvis du lader være med at bruge hænderne, giver det ekstra træning af kroppen. Lider du af nakke-, skulder-, og rygproblemer kan du også lave øvelser, der afhjælper dette, mens du sidder ned. Tag en dyb indånding, løft skuldrene helt op til ørerne og hold dem der nogle sekunder, før du slipper dem igen. Hvis du lider af spændingshovedpine, kan det være en god idé at træne ansigts- og øjenmuskler simpelthen ved at skære ansigter.

Se det kræver faktisk ikke særligt meget at holde sig i form, selvom man sidder foran skærmen.