At gå til gymnastik er virkelig sjovt og underholdende, og det er helt sikkert en mulighed, du skal overveje, hvis dit barn mangler en sport at gå til. Gymnastik er et verdensomspændende fænomen, der udfordrer muskler rundt i hele kroppen. Det kræver bare enorm styrke, fleksibilitet og balance at blive god til det, og selv med en god portion træning i rygsækken, kommer du ikke uden om, at det kræver mod at kaste sig ud i diverse svære spring og saltoer. Det er en disciplin at være god til gymnastik, og det er derfor også en rigtig god ting at prøve af, mens man er en ung pige eller dreng.

Fyr den af ned af airtracken

En af disciplinerne inden for gymnastikkens verden er airtrack. En airtrack er en lang, oppustelig måtte, som man kan springe på. Den giver igen ligesom en trampolin. På den løber man ned og laver eksempelvis hvad der kaldes et kraftspring eller araber-flik-flak kombinationen. Der er uendelige muligheder for at kaste sig ud i nye kombinationer, og airtracken giver dig den sikkerhed i form af en blød landing, som man har brug for. Det er en god ide at sætte en stor, blød måtte for enden af airtracken, for så kan børnene løbe ned i enden og hoppe ud i måtten. 

Spring løs på trampolinen

En anden disciplin er minitrampolin, som også er en stor ting inden for gymnastik. Her tager man et langt tilløb ned for enden af banen for at hoppe op på en minitrampolin og med et enkelt afsæt hoppe højt op og lave et trick ud i en blød måtte. Som barn starter man med bare at springe lige op eller lave en kolbøtte henover en måtte, men som man så småt får smag for de sjove udfordringer, det er at prøve nogle nye tricks, så kan må give sig i kast med saltoer eller endda dobbelt- eller skruesaltoer.

Giv dig i kast med ringene eller bommen

Hvis man dyrker alle discipliner af gymnastik, vil man også få lov at prøve kræfter med at hænge i ringene eller at balancere på bommen. Især bommen er virkelig en udfordring, fordi ét skridt i en forkert retning gør, at man falder ned. Der er selvfølgelig masser af støtte på sidelinjen i form af trænere, der hjælper til, og måtter der lindrer eventuelle fald, så det er fuldstændig sikkert for dit barn at kaste sig ud i.