Wokret m. oksekød, asparges & hvidløg

Image

Hvis du laver den ret med blomkålsris, i stedet for jasmin ris spare du mange kalorier!!

I kogt blomkål er der 22 kalc. pr. 100g og i jasmin ris er der 144 kalc pr. 100g kogt ris.. Så det kan godt betale sig at kaste sig ud i at lave blomkåls ris, som har en skøn konsistens, er hurtigt at lave, sprængfyldt med vitaminer og du får samme “følelse” som hvis du spiser ris. Så er du en af dem der elsker ris søbet godt ind i sauce, så skal du prøve at lave blomkålsris .. og husk det kan godt være 144 kalc. ikke lyder af meget, men husk det er pr 100g ris og de fleste spiser en del mere ris til et måltid end 100g.. så der er virkelige mange kalorier at spare her og mange vitaminer at vinde 🙂

(til 2 pers eller 1 pers i 2 dage)

1 stort blomkålshoved eller 2 små.
½ -1 dl. Vand
Lidt salt

Riv blomkål på den grove side af rivejernet. Det revede blomkål kommes i en tykbundet gryde og ca ½ dl vand tilsættes. Tænd på svag varme og læg låg på gryden, omrør ofte, blomkålen må ikke brune, da smagen bliver bitter. Hvis det er nødvendigt så tilsæt lidt mere vand undervejs. (bruges der for meget vand, bliver blomkålsrisene smattede og vandede) efter ca.5-8 minutter er risene klar til at blive smagt til med lidt salt.

Ca.300 g. magert oksekød i tynde strimler
1 bdt. Grønne friske asparges
2 fed hvidløg snittet i tynde skiver
Ca. s spsk soja
1 tsk fish sauce
2-3 spsk vand
Frisk kværnet peber og lidt salt

Del kødet op og brun det over et par omgang i en rygende varm wok eller pande i lidt olie. Kødet må gerne stadigvæk være rødt inden i. Sæt kødet til side i en skål, hæld nu soja, fish sauce og hvidløg i wokken og lad det koge hurtigt op, tilsæt lidt af vandet, så det ikke fordamper i den meget varm wok. Tilsæt asparges der er snittet i stykker på 2-3 cm. Lad asparges varme med i ½ minut og tilsæt nu oksekødet igen og varm igennem i ca. 1 minut og retten er klar til at blive serveret.

Share
Etiket: , , , , ,

Skriv et svar

Or

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*