Sådan får du mere sundhed ind i din hverdag

Sundhed kan være mange ting, men mad og motion hænger unægteligt sammen med sundhed. Det kan dog være svært og uoverskueligt at prioritere begge ting i en travl hverdag, hvor der er mange ting, der skal klares. Det behøver dog ikke at være tidskrævende at forsøge at snige lidt flere sunde vaner ind i hverdagen. Herunder får du nogle gode tips til, hvordan du kan få lidt mere sundhed sneget ind i din travle hverdag – måske endda så du ikke engang opfatter det som et forsøg på at være mere sund.

Opbyg nogle sunde vaner

Når sundhed skal implementeres i hverdagen, handler det i meget høj grad om, at der skal indføres nogle nye, sunde vaner. Disse vaner skal gerne erstatte nogle mindre sunde vaner. Det kan som bekendt være utrolig svært at ændre sine vaner – ellers ville det ikke være svært at leve et liv fyldt med sunde vaner.

Hvis du har en vane med, at du altid ender på den lokale grillbar om fredagen, kan du forsøge at bryde denne. Dette skal du ikke nødvendigvis gøre ved at spise gulerodsstave derhjemme i stedet. Du kan forsøge at bryde vanen, ved at du laver andre planer om fredagen. På den måde er du sikker på, at du ikke ender på grillbaren – men du vil måske ikke føle, at du går glip af noget.

Lidt motion er bedre end ingen motion

Selvom du sætter dig for at snige lidt mere sundhed ind i din travle hverdag, kan det være svært at klemme flere timers daglig motion ind i programmet. Du kan dog sagtens starte i det små ved at forsøge blot at klemme lidt motion ind i hverdagen. Det er nemlig vigtigt at huske, at lidt motion er bedre end ingen motion. Du kan eksempelvis tage cyklen på arbejde eller ned i supermarkedet, når du skal handle til aftensmaden. Du kan også tage trappen i stedet for at hoppe på elevatoren. Det vil ikke spare dig for tid, men det vil gøre dig sundere.

Gør den sunde mad overskuelig

Der er mange, der har et indtryk af, at det er tidskrævende at lave sund mad. Det behøver det dog bestemt ikke at være. Du kan sagtens finde gode, sunde og hurtige retter. Hvis du vil spise sundere mad i hverdagen, kan du finde opskrifter, tips og tricks til sundere mad mange steder på internettet, blandt andet på foodtv.

Du behøver altså ikke at vende din hverdag på hovedet, blot fordi du gerne vil have lidt mere sundhed ind i din hverdag. Hvis du blot sørger for at dyrke mere motion og spise sundere, end du plejer, er du allerede godt på vej. Dette gælder, uanset om du dyrker 10 minutters motion om dagen eller dyrker 30 minutters motion om dagen. Det gælder, uanset om du spiser 50 gram grønt om dagen, eller om du spiser 600 gram grønt om dagen.

 

Share

Skriv et svar

Or

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*