Kun fedt der feder?

 

Kun fedt der feder selvfølgelig?

 

Man har en tendens til at tro at kun fedt feder, det er jo også det som lyder mest logisk.

De største skurke er dog ofte sukker og andre raffinerede kulhydrater, som optages hurtigt i kroppen.

Når vi spiser hvidt brød, knækbrød (ikke grove), kage, slik, chips eller drikker sodavand og saft, stiger blodsukkeret voldsomt, og cellerne får en hurtigere energitilførsel. Men de overskydende kulhydrater deponeres som fedt, typisk omkring maven. Undgå derfor de hurtige kulhydrater, hvis du ønsker en effektiv slankekur.

Efter blodsukkerstigningen kommer der et styrtdyk på grund af den hurtige energiomsætning. Karakterstyrken smuldrer i samme tempo, og vi higer igen efter de usunde energifix.

Samtidig overbelastes bugspytkirtlen i produktionen af insulin, der skal lukke sukker ind i cellerne. Med tiden kan det føre til metabolisk syndrom, som er en samlet betegnelse for insulinresistens, forhøjet blodtryk, forhøjet fedtindhold i blodet (kolesterol og triglycerider) og for meget bugfedt (æbleform), og det er et forstadium til diabetes 2.

Man skal dog ikke blive kulhydrat forskrækket, og gå ekstreme veje, lchf, stenalder kost etc. Det er der absolut ingen grund til, man skal dog bare være opmærksom på fordelingen af maden på tallerkenen, man kan sagtens spise kartofler etc. Men ikke en halv tallerken, en kvart tallerken med kartofler, kvart kød, og en halv tallerken med grove grøntsager er den helt rigtige fordeling, og du er sikker på at få givet kroppen alle de vitaminer etc. den skal bruge.

 

Hold dit blodsukker stabilt!

Et blodsukker med store udsving betyder, at vi let kommer til at spise mange usunde mellemmåltider. Derfor er det et vigtigt skridt til vægttab at få styr på blodsukkeret.

Det sker gennem sunde, proteinholdige hovedmåltider med fokus på sunde fedtstoffer og grove kulhydrater, der sikrer en stabil energiomsætning.

 

Mere protein og mindre stivelse.

Mange vil have glæde af at indtage meget mindre stivelse, især hvidt mel, brød, korn, kartofler og pasta. Lavt blodsukker kan forebygges ved at man spiser mere protein ved måltiderne. Magre kødprodukter (50-100 gram) og æg giver en god mæthed, så du undgår lavt blodsukker og uheldige fristelser. Men igen, man skal ikke helt undgå at spise kartofler, grove ris etc. Det er igen fordelingen som har betydning, man skal ikke spise en halv tallerken med kartofler og halv med kød, men spise efter T tallerken princippet, så er man på den sikre side.

Der er ingen grund til at være fedtforskrækket, men begræns animalsk fedt og foretræk gode kilder fra planteolier, nødder, frø, avocado og fed fisk. Indtag daglig frisk frugt og grønsager, og husk at kvaliteten er vigtigere end kvantiteten. Sørg for at stege dit kød i olie fremfor smør, især hvis du forinden har fået rugbrød med smør på fx man skal have en fordeling af de forskellige fedt stoffer som hedder 1:1:1

 

Spis sunde snacks til dine mellemmåltider

Det er ikke sundt for kroppen, kun at spise 3 hovedmåltider dagligt. For at holde kroppen i gang, og holde dit stofskifte oppe, bør du indføre 2-3 mellemmåltider dagligt. Ikke måltider, men små snack der ikke indeholder mere end mellem 100-200 kalorier.

 

Sodavand:

Hvis gennemsnitsdanskeren erstatter sodavand med vand i et år, kan han/hun opnå et vægttab på over fem kg.

 

 

 

/Kasper