Kostfibre hvad gør det?

Hvad er kostfibre?

Mange tror, at fuldkorn og kostfibre er det samme. Det er dog ikke sådan det hænger sammen. Hvor fuldkorn er en betegnelse for at alle dele af et korn er brugt, er kostfibre noget der sidder i en del af kornet. Et korn består af en skal, klid (aleuronlag), frøhvide og kim, og alle disse dele skal være brugt, for at det kan få betegnelsen fuldkorn. De forskellige dele af kornet er rige på forskellige gavnlige vitaminer og mineraler. Kimet består af B og E vitamin samt protein samt sunde fedtstoffer og plantesteroler. Aleuronlaget har en høj koncentration af mineraler, essentielle aminosyrer og B-vitaminer, mens det er skallen, der indeholder hovedparten af kornets kostfibre. Frøhviden har til gengæld et højt indhold af stivelse.

 

Hvorfor er kostfibre så godt?

Bakterierne i tyktarmen kan nedbryde dele af kostfibre, og omdanne dem til nyttige stoffer der kan optages. Disse stoffer kan bl.a. være med til at sænke indholdet af kolesterol i dit blod, og herudover er kostfibre med til at binde væske i tarmen. På den måde er kostfibre med til at øge volumen af tarmindholdet, hvilket bl.a. stimulerer tarmens bevægelser, så du undgår forstoppelse. Kostfibre er også med til at binde en række skadelige stoffer som f.eks. tungmetaller eller cancerfremkaldende stoffer i tarmen, så disse stoffer ikke bliver optaget i kroppen.

 

Kostfibre er også med til at skabe fylde og give mæthed, En af de store årsager til mange overspiser er også pga. en kost som mangler kostfibre og derfor ikke giver den samme langvarige mæthed fornemmelse. Så en protein rig samt kost fibre rig dags kost er at foretrække.

 

Hvilke fødevare indeholder kostfibre?

Kostfibre findes i kornprodukter, frugt og grove grøntsager som f.eks. gulerødder. Det anbefales, at du indtager 25-35 gram kostfibre om dagen. Det er altså vigtigt, at du gør kostfibre til en fast del af dine daglige måltider.

 

Når du vælger kornprodukter, er det en god ide at gå efter de produkter der bærer Fuldkornsmærket!. På den måde sikrer du dig at produktet, udover at være rigt på fuldkorn, også har et højt indhold af kostfibre. Fuldkornsmærket er din genvej til produkter, hvor alle dele af kornet anvendes.

 

Kostfibre finder du ikke kun i mørkt brød med hele kerner. Du kan sagtens finde lyst brød uden hele kerner, som har et højt indhold af kostfibre. Der kan være tale om forarbejdet korn, som f.eks. knækkede eller skårne kerner, eller malet korn til fuldkornsmel.

 

/Kasper

Share

Skriv et svar

Or

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*