Line Hansen-Personlig træner

Mit navn er Line Hansen, jeg er 27 år og bor i København. Jeg er oprindeligt fra Bornholm, men har været bosat i København i snart 7 år. Jeg arbejder til dagligt som slankevejleder, holdinstruktør og personlig træner i Fitnessdk på Fisketorvet. Ud over det har jeg min egen virksomhed, hvor jeg tilbyder personlig træning, kost- og træningsplaner.

Jeg har altid været en aktiv og viljestærk pige! Jeg har både spillet badminton, tennis, håndbold og ikke mindst fodbold i lidt over 10 år. For mig har det altid været en del af min hverdag at træne og være aktiv, og på den måde føle mig sund og glad.

line hansen

Jeg er uddannet handelsøkonom og kontorassistent, men i 2011 valgte jeg at skifte kontorstolen ud, og i stedet for gå efter mine drømme og min store passion for en sund og aktiv livsstil! Først tog jeg uddannelsen til kostvejleder med speciale i sportsernæring, og efterfølgende har jeg uddannet mig til fitnessinstruktør og personlig træner. Nu afspejler mit arbejde min livsstil og min store passion for sundhed, kost og motion. Jeg elsker selv at træne tung styrketræningen, men dyrker også en masse løb og især intervalløb eller på romaskinen, hvor jeg virkelig presser mig selv og kommer ud af min comfort zone. Jeg brænder for at hjælpe andre i samme retning – hjælpe, rådgive, motivere og inspirere til at få en sundere og mere aktiv hverdag.

Mit mål er at holde mig i form, at være glad for den jeg er og hvordan jeg ser ud. Mit mål er, at jeg laver og arbejder med det, der gør mig glad og det jeg selv brænder for. Mit mål er at hjælpe dig med at nå dit mål!

Har du prøvet alt for at tabe dig, og synes du stadig ikke der sker noget? Falder du i igen og igen, og vender tilbage til de usunde vaner? Eller kender du til følelsen af, at du knokler røven ud af bukserne i fitnesscenteret, men kiloene forsvinder ikke? Så er det på tide, at du får den rette hjælp, så alt dit hårde arbejde og dit ønske om en livsstilsændring kan blive en realitet!

Glem alt om kur og lad mig hjælpe dig i mål med en ny og sund livsstil, der holder!

Som din kostvejleder, kan jeg hjælpe dig med en kostplan, der passer til dig, din hverdag og dit mål. Mit fokus er, at du får de rigtige redskaber og retningslinjer, så du lærer hvor meget og hvad du skal spise, så det på den måde bliver en ny livsstil og vane for dig i din hverdag.

For mig handler det om at gøre sundhed og motion til en livsstil, og helt glemme ordet kur. Det findes ikke i min verden! For hvis du først betragter det som en kur, ja så vil du ikke bryde mønstret og den onde cirkel, men blot vende tilbage til de gamle vaner, når du til sidst kører surt i kuren, ved at gøre det til enten/eller og fornægte dig selv en masse fødevarer. Måske noget der lyder bekendt? Så er det nu DU kan ændre det og skabe DIN forandring! Vil du gerne nå dit mål om et holdbart vægttab og nye sunde vaner, der holder, så kontakt mig via min facebook side https://www.facebook.com/linehpersonligtraerner eller på mail line_hansen87@hotmail.com.

 

læs mine blog her

BLOGSKNAP

 

 

 

 

 

 

Share

Skriv et svar

Or

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*