Gør dit helbred en tjeneste og få motioneret

Vi har alle hørt, at det er ekstremt vigtigt at motionere. Dog kan det til tider være svært at komme op af den dejlige sofa i den travle hverdag, hvor arbejde, rengøring, indkøb, madlavning og børn fylder meget. Motionen bør alligevel ikke nedprioriteres, da det er væsentligt for et sundt helbred, at kroppen bliver brugt.

Du kan i denne artikel læse mere om, hvilke fordele du får ved at motionere i din hverdag. På denne måde bør du blive inspireret til en mere aktiv hverdag, hvor du gør dig selv, din krop og dit helbred en yderst stor tjeneste.

 

Kredsløb, hjerte, muskler, stofskifte – listen er lang

Når du motionerer, opnår kroppen særdeles mange fordele. Det er både godt for kredsløbet, hjertet, musklerne, stofskiftet samt immun- og hormonsystemet. Faktisk behøver motionen ikke altid være hård og anstrengende – ved blot at være fysisk aktiv vil kroppen ligeledes nyde godt af motionens fordele.

 

Ud over de fysiologiske fordele, som motionen giver, vil du ligeledes opleve et mentalt overskud, når du bevæger dig regelmæssigt. Derudover vil du ofte føle dig mere selvsikker, handlekompetent og trives bedre socialt. Alt dette er med til at give dig øget livsglæde, hvilket i den grad også er en fordel.

 

Det er ikke kun voksne, der bør bevæge sig i løbet af deres hverdag. Børn anbefales også at få rørt sig en masse. Det er nemlig videnskabeligt bevist, at der er en sammenhæng mellem kognitive processer og fysisk aktivitet hos børn. Dette betyder, at børn vil have nemmere ved at lære, hvis de får motioneret regelmæssigt.

Minimum 30 minutters fysisk aktivitet om dagen

Nu er det gjort soleklart, at motion er vigtig, men hvor meget bør man så motionere i løbet af ugen? Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen siger, at man skal være fysisk aktiv i mindst 30 minutter om dagen. Det behøver ikke være 30 minutters sammenhængende aktivitet, men det bør være af minimum 10 minutters varighed med moderat til høj intensitet.

 

Ved moderat intensitet vil du mærke, at pulsen stiger. Dog har du stadig luft og kræfter til at tale samtidig. Aktiviteter ved denne intensitet kan være havearbejde, jogging, trappegang, motionsidræt, gang eller cykling til arbejdet.

 

Høj intensitet er gældende ved aktiviteter såsom løb, svømning, styrketræning, spinning eller boldspil. Her stiger pulsen så meget, at du har svært ved at tale samt er forpustet.

 

Børn skal være mere aktive i forhold til voksne. De skal være fysisk aktive i minimum 60 minutter i løbet af dagen, og så skal aktiviteten være af høj intensitet mindst tre gange i løbet af ugen. Den høje intensitet bør foregå i mindst 20 minutter. Voksne kan nøjes med aktivitet af høj intensitet to gange ugentligt.

 

Varier motionen for at gøre det mere spændende

Foretager du den samme form for motion hver eneste uge, kan du hurtigt køre træt i det. Her vil motivationen dale, og man får ikke bevæget sig nok. For at forhindre dette er det en god idé at variere sine motionsformer i løbet af ugen. Du kan få inspiration til, hvad du kan foretage dig ved at læse mere her.

Share

Skriv et svar

Or

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*