Hørfrøolie

Den vestlige kost er tit kendetegnet ved, at vi får for lidt omega-3 fedtsyrer, men alt for mange omega-6 fedtsyrer. Balancen skal gerne være intakt, og forholdet mellem de to fedtsyrer skal gerne være 4:1, hvis muligt lavere, i omega-6’s favør.

Derfor benytter flere og flere hørfrøolie, da hvert eneste frø indeholder omtrent 40 % olie. Heraf består helt op til 65 % af fedtet i olien af alfalinolensyre (ALA), og denne omdanner kroppen helt naturligt til eicosapentaensyre, også kendt som EPA, samt docosahexaensyre (DHA). Disse er omega-3 fedtsyrer, og synes du, de virker bekendte, skyldes det garanteret, at det er netop disse fedtsyrer, der findes i fiskeolie. Kan du så bruge hørfrøolie som et alternativ til fiskeolie? JA, det kan du nemlig.

hørfrø

Hørfrø

Hvor kan jeg finde hørfrøolie?

Hørfrø sælges i langt de fleste dagligvarebutikker, men bemærk venligst, at den sunde olie ikke fås, hvis frøet spises helt. Nogle vælger derfor at købe hele frø og derefter selv kværne dem i en kaffekværn – men hørfrø har et højt indhold af tungmetallet cadmium, som blandt andet nyrerne kan tage skade af. Derfor anbefales det, at olien ikke indtages i for store mængder, samt at man i højere grad vælger at købe hørfrøene som olie. Dertil kommer, at olien skal være udvundet korrekt, da den helst ikke skal udsættes for hverken ilt, lys eller for meget varme under ekstraktionen. Hvis olien ikke har været udsat for noget af dette under processen, står du med en nærende olie i hænderne – en kilde til at dække en fornuftig del af dit naturlige behov for omega-3.

Hvordan kan den anvendes?

Som før nævnt har olien ikke godt af for meget varme, og dette gælder også i dit køkken. Derfor skal olien helst holdes på køl for at undgå en harsk olie. Og benyt hellere olien ovenpå en lækker salat end i retter, hvor olien bruges til stegning eller opvarmes. Et tip er også at anvende hørfrøolien i smoothies eller måske endda proteinshakes.

Kilde: http://www.bodylab.dk/hoerfroeolie/

Nedenfor kan du se en video om egenskaber ved hørfrø og hørfrøolie. Videoen er på engelsk og Flax Seed er hørfrø:

Share