En god søvn er vigtig for din træning

Går du meget op i sundhed, ved du, hvor vigtig træning og kost er. Vidste du, at din nattesøvn har rigtig meget at sige i forhold til at få mest muligt ud af din træning. Vi har samlet en masse gode råd til, hvordan du får mest ud af din træning med en god nattesøvn, og hvordan de to ting egentlig hænger sammen.

Sådan hænger din søvn og træning sammen

Når du træner eller motionerer, er det groft sagt en måde at bryde kroppen ned på for at gøre den stærkere igen. Din krop bliver stærkere, når den restituerer. For at få mest muligt ud af din træning betyder det, at du skal gøre meget ud af restitutionsprocessen. Dette hænger sammen med en god nattesøvn. Om natten har din krop nemlig travlt med at genopbygge funktionerne i kroppen. Giver du ikke din krop tid til at hvile, restituerer din krop ikke, som den skal. Du vil derfor ikke få det udbytte, du forventer af din hårde og dedikerede træning, hvis du ikke sørger for at få en ordentlig nattesøvn.

 

Når du sover, skal kroppen bruge kræfter på at genopbygge de muskler, du har brugt til at træne. Det er med til at gøre dem stærkere. Får du ikke nok søvn, er der begrænset tid til at få repareret dine muskler efter træningsindsatsen. Det betyder, at de ikke bliver stærkere, som jo er formålet med din træning.

 

Få mest muligt ud af din træning med en god nattesøvn

Vil du gerne have mest muligt ud af din træning, skal du have ændret dine sovevaner. Du skal som minimum have otte timers søvn. Kan du presse flere end otte timer ind i kalenderen, vil det kun forbedre dit udbytte af din træning endnu mere. Når du sover, er det en god idé at gøre det så godt for dig selv som muligt. Her hentydes der til, at du skal have en god nattesøvn, hvor din krop får lov til at hvile igennem, uden du ligger alt for uroligt.

 

Der er flere måder at få en god nattesøvn på. Start med at tage udgangspunkt i din seng. Har du en elendig seng, er du næsten sikker på, at du også vil komme til at sove elendigt. Vil du gerne have mest muligt ud af din træning, kan det betale sig at investere i en god seng, der støtter din krop hele vejen igennem natten. Der findes et væld af forskellige sengetyper og madrasser. Det er vigtigt, at du giver dig tid til at finde en seng, der matcher dine behov og din kropstype. Det kan gøre underværker for din søvn, at du finder den helt rigtige seng. Du kan finde en seng hos Sengetid, der giver dig en god nattesøvn.

 

Når du har fået styr på en god seng, kan du begynde at lære dig selv at gå tidligt i seng. Det kræver lidt tid at vænne sig til, men det kan sagtens lade sig gøre. Der er flere ting, der kan hjælpe dig med at falde i søvn hurtigere. Det er en god idé at droppe at scrolle alt for meget igennem Instagram, Facebook eller hvad det måtte være på din telefon lige inden sengetid. Lyset fra din telefon kan nemlig forvirre din hjerne i forhold til, at det er ved at være sengetid. Lyset vil nemlig signalere, at du skal holde dig vågen. Det samme gælder med lyset fra tv’et. Det er en bedre idé at læse en bog, inden du skal i seng, da det giver en bedre naturlig træthed, og du vil få nemmere ved at falde i søvn og give din krop ro til at restituere.

 

Share

Skriv et svar

Or

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*