Det bedste tidspunkt i ugen at træne på er mandag morgen

Hvornår det er bedst at træne, bliver der snakket en del om, i det miljø, hvor jeg befinder mig. Mange mener, at det er bedst at træne kondition idet man vælter ud af sengen, fordi dette vil være med til at kickstarte ens forbrænding for hele dagen, og at det er bedst at styrketræne rimelig sidst på dagen, hvor kroppen er blevet fyldt op med proteiner igennem dagen (hvilket naturligvis ikke udelukker, at man også bør indtage protein efter træning med fokus på styrke). Men hvis du spørger mig, så er det bedste tidspunkt, man overhovedet kan træne på – uanset om man vil træne styrke eller kondition – som det første man gør, mandag morgen. Og det er det, fordi det giver mental energi at starte ugen på.

Derfor fungerer træning mandag morgen

For mig betyder det en stor mental forskel for det meste af min uge, hvordan min mandag har været. Det gælder både på fronter som træning og arbejde, men også alene på, hvordan mit humør var, hvordan dagen var med familien, om min bolig var nogenlunde rengjort, og alle sådanne ting. Hvis min mandag er god har jeg mentalt overskud til at føle mig ovenpå i flere dage. Og når jeg træner mandag morgen mærker jeg, at jeg allerede har gjort noget godt for mig selv på træningsfronten helt i starten af ugen, og at jeg derfor er motiveret til at fortsætte den gode stil senere på ugen. Hvis jeg omvendt ikke får trænet i løbet af dagen mandag, og helst om morgenen, så får jeg en smule dårlig samvittighed med mig selv, og dermed kommer min videre træning i højere grad til at basere sig på pligt end på lyst, og så er jeg ude, hvor jeg ikke helt føler, at det længere er så godt.

Share

Skriv et svar

Or

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*