Dårlige undskyldninger er der nok af!

Er du typen der ofte finder på undskyldninger for ikke at få trænet eller spist sundt? Fx, at du ikke har tid, at du ikke har fået handlet ind eller, at du først ”starter på mandag”?

Hvis du kan svare ja til noget af det ovenstående, så stop lige op og tænk dig om en ekstra gang, før du begynder at finde på undskyldninger igen. For hvem er det du undskylder over for – dine omgivelser, din familie eller dine venner og veninder? Nej, nemlig dig selv. Hvis du virkelig ønsker en forandring og en livsstilsændring så du kan få en sundere og mere aktiv hverdag, ja så nytter det ikke blot at sige det og tale om det – du er nødt til at handle og tage action på situationen, og stoppe med de dårlige undskyldninger. Hvis du virkelig ønsker det, så må du tage ansvar (for dig selv!) og komme af sted til træning, få købt ind og lavet sund mad, få planlagt din uge, både hvad angår din træning og mad. Planlægning er nemlig alfa og omega i en aktiv og sund hverdag, og vil kun gøre det nemmere for dig at opnå dine mål. Du undgår usund mad og take-away, fordi du har fået planlagt, købt ind og lavet mad til alle dine måltider, og du undgår at droppe træningen, fordi du har taget sportstasken med på arbejde, så du kan tage direkte af sted til træning og ikke lige nå hjem og ramme sofaen først – eller du har måske allerede taget beslutningen om at få trænet om morgenen inden arbejde, så du har masser er energi og god samvitighed resten af dagen, og ikke skal stresse over at skulle nå træningen efter arbejde? Sådan!

Uanset hvad, hvis du virkelig ønsker en forandring, ønsker et sundere og mere aktiv liv, ønsker et vægttab og at kunne se resultater og få det bedre med dig selv – så drop de dårlige undskyldninger, tænk på dig selv og drop alle tanker om, hvad du ikke kan og hvad du ikke kan nå – men fokuser på, hvad DU kan og hvor meget positiv energi du vil opnå ved at få motion og sundhed inkorporeret som en vane i din hverdag!

/Line Hansen

10486925_10152215354934702_1912913606_n

Share
Etiket: , , ,

Skriv et svar

Or

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*