Rigtig mange mennesker vil gerne passe på deres krop og holde en aktiv livsstil. For nogen er det nemt at inkorporere motion i hverdagen, mens andre skal have et skub bagi for at komme i gang med at finde motivationen. Har du selv en forkærlighed for at bevæge dig, og føler du, du har en masse motivation at give videre til andre? Så kan det være, du skal påbegynde en uddannelse inden for fitnessbranchen. Der findes flere forskellige fitnessuddannelser, der på hver sin måde har til formål at give dig kendskab og kundskaber i forhold til at holde kroppen fit for fight.

Den holistiske fitnessuddannelse

Er du interesseret i, hvordan forskellige mekanismer i kroppen påvirker hinanden og spiller sammen? Eller ønsker du at udvide din viden inden for dette felt og blandt andet få kendskab til, hvordan to umiddelbart adskilte faktorer som hormonbalance og motivation hænger sammen? Med en uddannelse som kost- og livsstilscoach, som også går under navnet ’kostvejleder’, lærer du netop om at have et holistisk syn på kroppen. Det betyder, at du arbejder med tankegangen om, at det ikke er nok at kigge på søvn, stress eller kost isoleret. Derimod skal disse tre betragtes sammen, før din klient opnår de bedste resultater – og kan blive en bedre version af sig selv. Vi lever i dag i et topmoderne samfund fyldt med forskellige teknologier, fødevarer og andet, der påvirker vores hverdag i en bestemt retning. Det betyder, at de livsstile, der udleves i dag, står i stor kontrast til levemåden for flere tusinde år siden. Ikke desto mindre er en forståelse for de ældgamle samfund væsentlige for at kunne håndtere ubalancer i det moderne menneskes systemer. Sidst – men ikke mindst – vil du med uddannelsen som kost- og livsstilscoach lære, hvordan du interagerer med din klient, så I får et perfekt samarbejde.

En uddannelse med fokus på det aktive liv

Inden for fitnessuddannelser er uddannelsen som personlig træner en af de mest populære. Med en uddannelse som personlig træner kan du gennem forskellige uddannelsesniveauer få forskellige redskaber, som gavner dit professionelle virke. Med en personlig træner-uddannelse har du derfor hele tiden mulighed for at udvikle og udfordre dig selv. Med uddannelsen kan du blive fitnessinstruktør, hvor du arbejder i et fitnesscenter. Som fitnessinstruktør skal du ikke blot hoppe op på spinningcyklen og lade musikken blæse for fuld knald ud af højttaleren, mens hele salen tramper af sted i pedalerne. Det er heller ikke din eneste opgave at sammensætte styrkeøvelser, som deltagerne i holdsalen skal udføre. Det er mindst lige så vigtigt, at du evner at være motiverende, kommunikere og evner at hjælpe deltagerne med den rette teknik. Ønsker du mere personlig og 1:1 kontakt, kan du vælge et højere niveau inden for fitnessuddannelsen. Ved at videreuddanne dig lærer du at fordybe dig i individuelle klienters mål, således de får et personligt tilrettelagt program. På uddannelsen får du indsigt i, hvordan du vejleder en klient for netop at opnå de ønskede resultater.